HUSK REGIONSVALGET TIL EN NY REGION ØSTDANMARKCHRISTINE DAL THRANE
credit Alex BP    

Christine Dal Thrane – kandidat til Regionsrådet i Østdanmark


Jeg genopstiller op til Regionen, fordi jeg vil kæmpe for et sundhedsvæsen, hvor patienten altid er i centrum. Med otte års erfaring som regionspolitiker og mange års kommunalpolitisk arbejde i Lyngby-Taarbæk og på Frederiksberg har jeg opbygget et solidt kendskab til vores sundhedsvæsen både på hospitalerne og i kommunerne.

Som sygeplejerske og klinisk vejleder på Gentofte Hospital kender jeg hverdagen indefra. Jeg har arbejdet på tværs af sektorer, fra hjemmeplejen og psykiatrien til kirurgi og hospice og jeg ved, hvor vigtigt det er, at systemerne hænger bedre sammen, så ingen patienter tabes mellem to stole.

Jeg vil især arbejde for:

  • Kortere ventetider og hurtigere udredning.

  • Bedre samarbejde mellem region og kommuner.

  • Styrket uddannelse af læger, sygeplejersker og SOSU’er.

  • At vi tager det bedste med fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland i den kommende fusion.

Jeg brænder for sundhedspolitik og for at skabe løsninger, der kan mærkes i hverdagen. Derfor håber jeg på din stemme til Regionsrådsvalget i Østdanmark.

Sammen kan vi sikre et sundere og stærkere sundhedsvæsen.